Nutids-r – Hvornår skal der nutids-r på?

Når du har en aktiv sætning, der foregår i nutid, skal du bruge nutids-r.

Det vil sige, at udsagnsordet skal ende på -r i nutid.

Hvilke ord er svære, når vi taler om nutids-r?

Det er udsagnsord, der ender på -re. Dem findes der rigtig mange af. Her er bare nogle af dem – du kan sikkert komme i tanker om mange flere:

• administre-re
• afgø-re
• afspadse-re
• barbe-re
• demonstre-re
• diskute-re
• filtre-re
• forkla-re
• gene-re
• genere-re
• hø-re
• insiste-re
• integre-re
• invite-re
• jongle-re
• kø-re
• læ-re
• reduce-re
• repare-re
• repete-re
• serve-re
• skæ-re
• sorte-re
• spadse-re
• verifice-re

I alle disse tilfælde kan du ikke høre, om ordet ender på -re eller -rer, fx køre eller kører.

Her er du nødt til at kunne nogle simple huskeregler for at afgøre, om udsagnsordet står i nutid, og du derfor skal sætte et -r på.

Det ser vi på i punkt 4.

Nutids-r | Huskeregel nr. 2

Hvis du har en smule kendskab til grammatik, har du også hørt om grundled og udsagnsled.

Grundled markeres med (x) og udsagnsled med (o), når man analyserer en sætning.

Brug af nutids-r forudsætter to ting:

→ 1) Sætningen skal indeholde et grundled og et udsagnsled, fx jeg løber.

OBS: I nogle tilfælde kan grundleddet være udeladt eller underforstået, fx i udtryk som “Beklager” eller “Kondolerer“. De to udtryk er den korte version af “Jeg beklager” eller “Jeg kondolerer“.

→ 2) Udsagnsordet skal stå alene, altså uden et mådesudsagnsord. De mest brugte mådesudsagnsord er vil/ville, skal/skulle, kan/kunne, må/måtte.

I sætningen lige herover har vi “skal stå”, hvor skal er mådesudsagnsordet og stå er hovedudsagnsordet.

Vi ved derfor allerede nu, at vi ikke skal bruge nutids-r på ordet stå. Simpelthen fordi vi har ordet skal i sætningen.

Før vi går i gang med eksemplerne, skal vi lige se på, hvad et grundled kan være:

• jeg
• du
• han, hun, den, det
• vi
• I
• de

De første tre punkter er første, anden og tredje person ental.

De sidste tre punkter er første, anden og tredje person flertal.

Når du læser eksemplerne, er grundleddet markeret med grøn og udsagnsleddet med rød. Bemærk, at grundleddet også kan være et navn.

Du kan vælge, om du vil se videoen med gennemgang af eksempler nu, eller du vil se eksemplerne på skrift først. De kommer lige under videoen.

Du skal ikke bruge nutids-r, når udsagnsordet står i navnemåde.

Det forklarer jeg også i videoen lige herunder, og du får forklaringen på skrift længere nede.

“Jeg går i skole nu.”

Den er nem nok, ikke? Du ville aldrig sige ”Jeg gå i skole”.

Altså hvor ’gå’ ender med en [å]-lyd. Ville du?

Hvis du ikke ville SIGE det, skal du heller ikke SKRIVE det. Så enkelt er det.

Og du er ikke i tvivl om, at ”jeg går i skole” er nutid, vel?

For jeg gør det NU. Eller i hvert fald lige om et kort øjeblik.

Bogstavet r i ordet ’går’ er altså det berømte og berygtede nutids-r.

De unge mennesker GÅR en tur med hunden.
Før de gik, tænkte de på AT GÅ – men nu GÅR de altså (nu = nutid = nutids-r).

Nu bliver det lidt mere avanceret.

“Jeg løber en tur.”

Egentlig er denne også nem nok. For du ville heller ikke sige ”Jeg løbe en tur”.

Ganske enkelt fordi du kan høre, at det lyder forkert med en [øh]-lyd til sidst.

Kan du se logikken?

Lad os prøve at lave eksemplet med andre personer end ’jeg’:

• Jeg løber
• Du løber
• Han/hun/den/det løber
• Vi løber
• I løber
• De løber

Nu har vi slået fast, at løber duer med alle de forskellige udgaver af et grundled. Det virker også, hvis vi sætter et navn i stedet:

• Yrsa løber
• Karl Børge løber
• Ingolf og Wilhelmine løber

(Spørg mig ikke, hvor jeg får de navne fra! Jeg aner det ikke, men noget skal folk jo hedde 😉).

Disse atleter LØBER.
De gør det lige nu, derfor er det nutid, og derfor er det med nutids-r = LØBER.
Inden starten gik, gjorde de sig klar til AT LØBE (navnemåde).

I eksempel 1 og 2 havde vi to udsagnsord, hvor vi ikke var i tvivl om, at der skulle nutids-r på i nutid:

• Jeg går
• Jeg løber

Vi kan nemlig høre en tydelig r-lyd på de to ord.

Hvis vi nu tager et ord som repetere, bliver det straks sværere. For lyden er den samme med eller uden -r til sidst.

Repetere og repeterer lyder fuldstændig ens.

Her er det så, at du skal bruge huskeregel nr. 1 oppe fra punkt 4. Den lød nogenlunde sådan her:

Har du et udsagnsord, der ender på -re (fx repete-re)?

Skift det ud med et ord, der ender på fx -be, -le, -ke eller -ve.

Så kan du tydeligt høre, om der skal -r på eller ej.

Altså:

I stedet for ordet repete-re kan du lave din sætning med ordet lø-be.

Det første (repetere) er et af de svære ord, der ender på -re. Det andet (løbe) er et af de lette ord, der ender på -be.

Vi laver nu en sætning, hvor udsagnsordet mangler, og så skal vi prøve at indsætte forskellige udsagnsord:

• Jeg xxx lige nu

Sætningen med ordet lø-be hedder så:

• Jeg løber lige nu

Vi kunne også lave sætningen med ordet cyk-le:

• Jeg cykler lige nu

Endelig kan vi prøve med ordet tæn-ke:

• Jeg tænker lige nu

I alle tre tilfælde kommer der et -r på.

Det gør der, fordi alle tre sætninger står i nutid.

Derfor skal der nutids-r på udsagnsordet – løber/cykler/tænker.

Ligesom kunstneren gentager sit blomstermotiv,
repeterer vi, hvornår vi bruger nutids-r. Og så du det:
Ordene ‘gentager’ og ‘repeterer’ står i nutid = nutids-r
= et smukt lille ‘r’ i rumpetten.

Konklusion:

Vi har nu bevist, at der skal -r på, uanset hvilket udsagnsord vi vælger i vores konstruerede sætning.

Det gælder også, hvis udsagnsordet er et af de svære med endelsen -re, fx repete-re:

• Jeg repete-re-r lige nu

Altså:

• Jeg repetere-r lige nu

Og igen:

• Jeg repeterer lige nu

Så hvad gør jeg?

• Jeg repetereR lige nu

Det er da egentlig meget logisk, er det ikke? Næsten ligesom matematik 🤓

Hvis  du stadig er lidt usikker, så husk, at der kommer øvelser til dig, hvis du er tilmeldt mit gratis lynkursus 5 sprogfejl du for alt i verden aldrig må begå (hvis du gerne vil tages alvorligt).

Der får du rig lejlighed til at omsætte teori til praksis!

Er du ikke med allerede, så tilmeld dig her, og du kommer på venteliste til næste runde.

Udskift ordet med -re med et andet ord!

Erstat spadsere med gå:

• Jeg går på arbejde
• Jeg spadserer på arbejde

Erstat køre med cykle:

• Jeg cykler på arbejde
• Jeg kører på arbejde

Erstat invitere med indbyde:

• Vi indbyder gæster
• Vi inviterer gæster

Erstat servere med lave:

• Vi laver god mad
• Vi serverer god mad

Når du kan sætte ’at’ foran et udsagnsord, er det navnemåde:

• at gå
• at løbe
• at repetere
• at forklare

Bemærk: Der er ikke markeret noget med grøn eller rød. Hvorfor? Fordi vi hverken har grundled eller udsagnsled i de fire eksempler.

Lad os prøve at sætte eksemplerne på navnemåde ind i en sætning:

1. Jeg tænker at gå en tur
2. Vi prøver at løbe fra de andre
3. Du vil repetere nutids-r
4. Det skal jeg forklare dig.

Eksempel 3 og 4 indeholder hele to udsagnsord, nemlig et mådesudsagnsord (også kaldet hjælpeudsagnsord) vil/skal og det ’ægte’ udsagnsord (også kaldet hovedudsagnsord) i navnemåde, hhv. repetere/forklare.

Teknikken er sådan her:

Jeg/vi/du er grundled i de fire små sætninger herover.

Tænker/prøver er udsagnsled i nutid. Derfor skal der nutids-r på.

Vil/skal er mådesudsagnsord, som efterfølges af navnemåde. Derfor skal der IKKE nutids-r på repetere og forklare.

At gå/at løbe/repetere/forklare er alle navnemåde.

I navnemåde skal vi altså IKKE have r på udsagnsordet.

Okay – hende her, hun er SÅ klar til AT LØBE.
Men hun gør det ikke endnu, derfor skal der ikke noget r på ‘løbe’.
Men om et lille øjeblik – altså i nær fremtid – LØBER hun.

Hvad er navnemåde?

Når du kan sætte ’at’ foran, er det navnemåde:

• Jeg overvejer at gå en tur
• Jeg overvejer at løbe en tur
• Jeg overvejer at køre en tur

Navnemåde sammen med mådesudsagnsord

Du kan også sætte navnemåden sammen med mådesudsagnsordene ville, skulle, kunne, måtte, turde, burde, gide.

Så hedder det sådan her i nutid:

• Jeg vil gå på arbejde
• Jeg må gå på arbejde
• Jeg kan gå på arbejde
• Jeg skal gå på arbejde

Prøv nu et ord, der ender på -e, fx cykle eller løbe:

• Jeg kan cykle på arbejde
• Jeg vil løbe på arbejde
• Jeg må trille på arbejde
• Jeg skal køre på arbejde

Prøv nu at indsætte et ord, der ender på -re:

• Jeg vil køre på arbejde
• Jeg må køre på arbejde
• Jeg kan køre på arbejde
• Jeg skal køre på arbejde

Altså:

→ 1) Ender udsagnsordet på -re?

Hvis ja → Sæt et andet ord i stedet for at finde ud af, om der skal ’r’ på (altså om det er nutid) → HUSKEREGEL NR. 1 I PKT. 4

→ 2) Indeholder sætningen et af disse ord: kan, skal, vil, må, bør, tør, gider eller kunne, skulle, ville, måtte, burde, turde, gide?

Hvis ja → Brug IKKE nutids-r → HUSKEREGEL NR. 2 I PKT. 4 (Tip: Sæt også her et andet ord i stedet, hvis du er i tvivl)

”Vi kører til Tyskland i sommerferien”.

Det kan godt være, at sommerferien først er om en måned. Men sætningen står rent grammatisk i nutid. Derfor skal der nutids-r på.

Du kunne også vælge at udtrykke det på en anden måde:

”Vi vil køre til Tyskland i sommerferien”.

Her ved vi fra tidligere, at vil er et mådesudsagnsord. Derfor skal der IKKE nutids-r på køre, som står i navnemåde. Det var regel nr. 2 oppe i punkt 4.

Endelig kunne du sige:

”Vi planlægger at køre til Tyskland i sommerferien”.

Her er du ikke i tvivl om, at der skal nutids-r på planlægger, vel?

HVIS du nu skulle være i tvivl, om der skal nutids-r på køre, så lav ombytningsprøven, som jeg har nævnt nogle gange (regel nr. 1 i punkt 4).

I stedet for køre kan du bytte køre ud med trille eller ræse, som ender på hhv. -le og -se:

• ”Vi planlægger at trille til Tyskland i sommerferien”
• ”Vi planlægger at ræse til Tyskland i sommerferien”
• ”Vi planlægger at køre til Tyskland i sommerferien”

Så spørgsmålet fra toppen af artiklen lyder korrekt sådan her:

“Kører vi til Tyskland?” – altså med nutids-r.

Hvad så – KØRER du rundt på de tyske motorveje i sådan en lækker sag?
Eller kunne du bare godt tænke dig AT KØRE i den?

Kondolere eller kondolerer?

Nu har vi tæsket nutids-r godt og grundigt igennem, og vi har også været inde på udtrykket at kondolere, bl.a. i videoen her på siden.

Men god gerning kan ikke gøres for tit, så vi tager den lige én gang til for prins Knud.

Når nogen er gået bort, vil mange mennesker gerne vise deres sympati og medfølelse ved at kondolere.

Desværre går bøjningen galt for alt for mange. Derfor får du her de 3 korrekte måder at kondolere på:

1. ”Jeg kondolerer” (med nutids-r)
2. ”Må jeg kondolere” (uden nutids-r pga. navnemåde)
3. ”Kondolerer” (med nutids-r). Her er grundleddet jeg underforstået, derfor nutids-r – altså (Jeg) kondolerer.

Sådan! Nu kender du teknikken og ved, hvordan du skriver det korrekt.

Du kan naturligvis også vælge en anden og noget lettere løsning, fx ”Det gør mig ondt” eller ”Det er jeg ked af at høre”.

Men brug hellere mine huskeregler. Det er meget sjovere at vide, hvordan tingene hænger sammen, end at gætte sig frem.

KONDOLERE eller KONDOLERER du, når nogen forlader denne verden?